Dødens jernbane

Efter slaget ved Midway i juni 1942 mistede Japan kontrollen over de asiatiske have. Japan havde stadig behov for at sende forsyninger til sine tropper i Burma (nuværende Myanmar). Derfor skulle der bygges en jernbane fra Ban Pong i Thailand til Thanbyuzayat i Burma. Jernbanen som skulle være 415 kilometer lang blev påbegyndt i begge ender så den senere blev mødt på midten.

Arbejderne

Arbejdet blev udført af allierede krigsfanger og asiatiske arbejdere der blev tvunget til det. Ialt 30.000 britiske, 18.000 hollandske og 13.000 australske krigsfanger deltog. Herudover 200.000 asiatiske arbejdere.

Forholdene

Japanerne forlangte arbejdsdage på 10-16 timer. Kun få fridage. Maden var sparsom og arbejderne måtte bo under elendige forhold. 20 % af de allierede krigsfanger og 40 % af de asiatiske arbejdere døde under arbejdet.

Hell Fire Pass

Hell Fire Pass var et af de sværeste passager under arbejdet, da arbejderne måtte hugge sig igennem et bjerg for at gøre plads til jernbanen. Arbejdet foregik i april 1943. Der blev også arbejdet om natten under kunstig belysning. Der omkom 700 allierede krigsfanger i den forbindelse. Herunder 69 der blev tævet til døde af fangevogtere. Hell Fire Pass ligger ved Konyu

Efter krigen

Idag fortsætter jernbanen kun til Nam Tok der ligger 50 kilometer nord for Kanchanaburi.