Dødens jernbane
Fra WikiThailand
Efter slaget ved Midway i juni 1942 mistede Japan kontrollen over de asiatiske have. Japan havde stadig behov for at sende forsyninger til sine tropper i Burma (nuværende Myanmar). Derfor skulle der bygges en jernbane fra Ban Pong i Thailand til Thanbyuzayat i Burma. Jernbanen som skulle være 415 kilometer lang blev påbegyndt i begge ender så den senere blev mødt på midten.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Arbejderne
Arbejdet blev udført af allierede krigsfanger og asiatiske arbejdere der blev tvunget til det. Ialt 30.000 britiske, 18.000 hollandske og 13.000 australske krigsfanger deltog. Herudover 200.000 asiatiske arbejdere.
[redigér] Forholdene
Japanerne forlangte arbejdsdage på 10-16 timer. Kun få fridage. Maden var sparsom og arbejderne måtte bo under elendige forhold. 20 % af de allierede krigsfanger og 40 % af de asiatiske arbejdere døde under arbejdet.
[redigér] Hell Fire Pass
Hell Fire Pass var et af de sværeste passager under arbejdet, da arbejderne måtte hugge sig igennem et bjerg for at gøre plads til jernbanen. Arbejdet foregik i april 1943. Der blev også arbejdet om natten under kunstig belysning. Der omkom 700 allierede krigsfanger i den forbindelse. Herunder 69 der blev tævet til døde af fangevogtere. Hell Fire Pass ligger ved Konyu
[redigér] Efter krigen
Idag fortsætter jernbanen kun til Nam Tok der ligger 50 kilometer nord for Kanchanaburi.
